Velkommen til Rold Skov Guiden 

Gå på opdagelse i guidens fortællinger om natur, kulturhistorie, landskab og geologi. Du kan bruge dem til at forberede en tur, men hjemmesiden fungerer også fint på mobiltelefon, når du er ude i skov og bakker.


Røverruten

Røverruten er en Premium Spadservandrerute, den tredje Premiumrute i Rold Skov. som er certificeret af Deutsches Wanderinstitut. Den blev indviet i oktober 2025, men er i sommeren 2026 blevet beriget med 11 flotte træskulpturer, som knytter an til skovens historie og dyreliv.
Ruten er en af Hærvejens Perler. Den er kort, 5,1 km, let at gå og smuk. Undervejs fører den forbi bl.a. Røverstuen, Hestegraven og Hvass Sø.

Se mere om skulpturerne

Hent kortet over ruten

Du kan læse mere om ruten på https://www.haervej.dk/da/perler/roeverruten

og på Udinaturen


Rebild Bakker Ruten og Gravlev Ådal Ruten 

Rold Skov og Rebild Bakker kan prale af to fantastiske vandreruter.
Rebild Bakker Ruten og Gravlev Ådal Ruten er begge certificeret som Premium Vandrerute af Deutsches Wanderinstitut, hvilket garanterer en vandretur i særklasse. De bliver da også rost til skyerne af brugerne.
Ruterne er afmærket, så de kan gås uden kort , men det kan være meget rart med et overblik. Det får du i Naturstyrelsens folder "Rebild Bakker og Gravlev Ådal", som fås gratis i bl.a. RebildPorten og i folderkasser ved indgangen til Rebild Bakker.

Læs mere om Rebild Bakker Ruten og Gravlev Ådal Ruten på Deutsches Wanderinstituts danske hjemmeside

Gå direkte til ruterne ved at følge linkene herunder:

Rebild Bakker Ruten

Gravlev Ådal Ruten


Aktivitetsmuligheder i Rold Skov

Du kan finde oplysninger om muligheder for vandreture, overnatning, skov-legepladser og meget, meget andet på Ud i naturens hjemmeside

Prøv for eksempel den nye Arden Skov lige vest for byen. Stien gennem skoven har forbindelse til stisystemet i den sydlige del af Rold Skov. Se mere her

I Naturstyrelsens digitale guide om Rold Skov er der også masser af nyttige informationer og gode tips.