Vild hør
En lille og spinkel plante med modsatte blade og små hvide 5-tallige blomster i kvast. Blomsterstilkene er til dels hængende og blomsterne er kun åbne i tørt og varmt vejr. Blomstrer juni-august.
Vild Hør vokser på halvtør kalkjord, hvor plantevæksten er lav og åben. I Nordjylland forekommer planten ret hyppigt på kalkoverdrev og i kridtgrave. Med sin spæde vækst fortrænges den hurtigt ved tilgroning.
Planten er beslægtet med større og dyrkede arter af hør.