Vandmynte

Blomstrer i juni
Op til 70 cm høj
Blomster lyslilla
Blade violette savtakkede

Vandmynten er ikke til at tage fejl af med sine violette blade og lyslilla blomster – skulle du være i tvivl, så kan du bare gnide et blad mellem fingrene – er det en mynte, vil en umiskendelig duft af tandpasta brede sig.
Et godt sted at få vandmynte at se, er ved Kousbækken, hvor en kraftig bestand gror i kanten af bækken. På varme sommerdage kan man fornemme den friske duft af pebermynte.
Vandmynten er blevet brugt som lægeurt helt fra 1600-tallet. Myntens indehold af en række gavnlige stoffer udnyttes stadig i vore dage. Vandmynten har dog måtte vige pladsen som lægeplante for den ægte pebermynte, der er en krydsning af vandmynte og grøn mynte. Men vandmynten har stort set de samme egenskaber om end i lidt svagere styrke. Du kan for eksempel bruge vandmynten til en kop frisk urtete. Mynte er god for fordøjelsen og lindrer oppustethed. Herudover siges planten at styrke intellekt og hjerne samt give velvære, ro og klarhed.

Vandmynte