Sortspætte

Sortspættens livret er myrer. Det er især de store Herkules-myrer, den går efter. Faktisk følger sortspættens udbredelse i Danmark stort set Herkules-myrernes. Du kan dog også se den gå ombord i den røde skovmyres tuer. Som supplement til myrediæten tager sortspætten en del træboende larver og biller.
Sortspætten hakker så vidt muligt et nyt redehul hvert år. Arten er således en vigtig entreprenør i skoven, hvor der konstant er boligmangel. De gamle sortspættehuller bliver hurtigt overtaget af alliker, hulduer, flagermus eller bier.

Sortspættens huller sidder som regel meget højt, ofte omkring 10 meter oppe. I Rold Skov er det for det meste bøgetræerne, der lægger stamme til spættens bolig.
Sortspætten er, sin støjende adfærd til trods, en temmelig sky fugl. Den bedste teknik, hvis man ønsker at se den, er at lytte sig frem til, hvor den er, og så ellers sætte sig op ad et træ og vente. Sortspætten er ret aktiv når den afsøger sit territorium for myrer, så før eller siden skal den nok komme flyvende forbi, hvor du sidder.