Isfugl

Isfuglen er vandløbenes blå juvel. Den yngler i et dybt hul som den graver ud i åbrinken. Isfuglen er stærkt specialiseret og lever stort set kun af småfisk suppleret med lidt vandinsekter. Fiskene fanges i et styrtdyk fra en gren, der rager ud over vandet.

Isfuglen er ret hårdfør, og ses derfor året rundt i Rold Skov, hvis rindende kildebække og åer aldrig fryser til. Gravlev kilde og området ved Skillingbro naturskole er gode steder at få øje på den,

Nu vi er ved det med is, så kommer det danske navn isfugl fra tysk Eisen, der betyder jern og henviser til fuglens rustrøde bryst. På tysk hedder den Eisvogel, mens andre lande har givet den navn efter farvepragt og fiskeevner: Kingfisher og Kungsfiskare på hhv. engelsk og svensk.

Isfugl