Hylden

Blomstrer fra sidst i juni til hen i juli
Op til 4 meter høj
Blomster i hvide skærme
Blade to til tre par småblade med enkelt endesmåblad
De enkelte blade er tilspidsede ovale med takket kant
Bær sorte

Hylden kan du især finde i skovbryn og ved huse. De hvide blomsterskærme kan i midsommeren høstes og nydes indbagt i pandekagedej eller som hyldeblomstsaft. Skal man definere smagen af sommer er hyldens blomster absolut blandt spidskandidaterne. Men hylden kan mere endnu; når efteråret står for døren kan de sorte bær høstes og bruges til en kraftig mørk saft, der er rig på c-vitamin og kan forsøde de lange mørke vinteraftner.

Hyldebær
Men husk at hylden skal behandles med respekt, ellers får du problemer med småfolkene. Og så er det jo også i hyldetræet, at kærlighedsgudinden Freja bor. Det var ikke tilfældigt, at Rold Skovs nu afdøde heks, Dannie Druehyld, havde taget navn efter dette træ med de mange egenskaber.

Hyld i blomst